Hjemmesiden

Intentionen med hjemmesiden er at udbrede kendskabet til William Heinesen og hans forfatterskab. Den er udformet som en elektronisk bibliografi med mulighed for at udvælge og sortere efter forskellige kriterier i værker og artikler af og om William Heinesen. Endvidere er der en gennemgang af udvalgte artikler og bøger om Heinesen samt citater fra anmeldelser af udvalgte værker. Disse sider er under stadig udbygning. For yderligere information se Om sitet
For læsere uden det store kendskab til William Heinesen er nedenfor givet en kort biografi og omtale af hans værker.



Biografiske data  

1900 – 1991 

Heinesen er født på færøerne, hvor han levede det meste af sit liv bortset fra nogle ungdomsår i Danmark sammen med vennen Jørgen Frantz Jacobsen (forfatter til romanen: Barbara). Han skrev på dansk, som var det sprog han var opvokset med i hjemmet og i skolen. Faderen var købmand og reder, jordbunden og prosaisk og af færøsk herkomst. Moderen var musisk, kunstnerisk anlagt og af dansk herkomst.
Heinesen drev selv en årrække familiens handelsforetagende samtidig med sin forfattervirksomhed. Han har således haft et ben både i det praktiske, borgerligt kommercielle og i det mere bohemeagtige kunstneriske miljø. Modsætningen mellem disse to miljøer og de typer der knyttedes til dem er gennemgående i hans forfatterskab.
Hans produktion er omfattende og resultatet blev et magisk tredobbelt syvtal : Syv digtsamlinger – syv novellesamlinger – syv romaner 
Heinesen var en multikunstner. Udover sin litterærere produktion var han en habil billedkunstner. En del af hans oliemalerier er idag ophængt i kunstmuseet i Thorshavn ligesom han har illustreret talrige bogomslag. I sine senere år fornøjede han sig som H.C Andersen med fantasifulde papirklip. Han var entutiastisk amatørmusiker og musikelsker. 
Heinesen var medlem af Det Danske Akademi fra 1961 og modtog Nordisk Råds litteraturpris i 1968. Han var i 1977 på tale som kanditat til Nobelprisen , men meddelte, at han ikke ville i betragtning som repræsentant for Færøerne, når han skrev på dansk. Typisk for Heinesens beskedenhed og hans solidaritet med det færøske kulturliv.
Heinesen er oversat til 19 sprog og han er efter Karen Blixen den mest oversatte danske forfatter med debut i perioden 1900-1940. Inden for de seneste ti år er hans værker oversat til fransk, ungarsk, litauisk og estisk.
For biografier om Heinsen kan iøvrigt henvises til Eigil Søholms meget velskrevne biografi fra 1999: Godheds ubændige vælde, hvoraf der findes en kort omtale under Resume artikler. Endvidere har Bjarne Nielsen Brovst udgivet to biografier: Det muntre Nord i 1987 og William Heinesen - Jørgen-Frantz Jacobsen og Barbara i 2000 baseret på hans samtaler med Heinesen 1980-erne, jvf. omtale under Resume artikler.




 Forfatterskabet





Summarisk bibliografi

1921, Digte,   Arktiske Elegier og andre Digte
1924, Digte,   Høbjergning ved Havet
1927, Digte,   Sange mod vårdybet
1930, Digte,   Stjernerne vågner
1934, rev. 61 Roman,   Blæsende gry: Nutidsroman fra Færøerne
1936, Digte,   Den dunkle sol
1938, Roman,   Noatun
1949, Roman,   Den sorte gryde
1950, Roman,   De fortabte spillemænd
1952, Roman,   Moder Syvstjerne
1955, Noveller,   Det fortryllede lys
1958, Biografi,   Det dyrebare liv. Jørgen-Frantz Jacobsen i strejflys af hans breve
1960, Noveller,   Gamaliels besættelse
1961, Digte,   Hymne og harmsang
1964, Roman,   Det gode håb
1967, Noveller,   Kur mod onde ånder
1970, Noveller,   Don Juan fra Tranhuset
1972, Digte,   Panorama med regnbue
1973, Noveller,   Fortællinger fra Thorshavn
1976, Roman,   Tårnet ved verdens ende
1980, Noveller,   Her skal danses
1985, Noveller,   Laterna Magica


Havet tog Ekkehardt, umådelige dønninger løftede ham ud af tiden og bragte ham over i evigheden – ja, over i den eneste evighed, der findes: den, der er i menneskers erindringsvarme og taknemmelige sind.”
Citatet, der stammer fra Moder Syvstjerne giver et komprimeret indtryk af Heinesens kunst og livssyn. Prosastilen er lyrisk og malerisk og afspejler hans virke både som lyriker og billedkunstner. Hans sproglige formuleringsevne er en nydelse. Hans livssyn var præget af en udogmatisk tolerance, en overbærende humor og en bekendelse til livet her på jorden. Med døden i baggrunden skal livet leves her og nu. Evigheden består alene i andres erindring.
Heinesen indledte sin forfattervirksomhed med fire digtsamlinger med tre års intervaller: Arktiske Elegier (1921), Høbjergning ved Havet (1924), Sange mod Vaardybet (1927) og Stjernerne vaagner (1930). Digtene skildrer den barske færøske natur og jegets ensomhed og søgen efter  mening i denne tilsyneladende i sig selv hvilende natur. Digtene er enkle og maleriske. Mennesker optræder ikke i de første digtsamlinger og grundtonen forekommer mørk og spekulativ over menneskets forgængelighed og fremmedhed. Dette afløses i de senere digtsamlinger af en positiv bekenden sig til det daglige liv med bevidstheden om dødens uundgåelighed. Foråret bliver mere dominerende, medmennesket indfinder sig og digtene bliver mere sociale.
Digtsamlingerne, der blev promoveret af vennen Otto Gelsted, fik fine anmeldelser, men solgte ikke i mere end et par hundrede eksemplarer, så Heinesen måtte supplere indtægterne med sin billedkunst og arbejde i faderens virksomhed. Fra midten af tyverne eksperimenterede han med romanformen, men fik flere forsøg (heriblandt et første udkast til den 40 år senere udgivne roman : Det gode håb) afvist af Gelsted indtil romanen Blæsende Gry (1934) til nød fandt nåde for den hårde kritiker. Både denne roman og den efterfølgende Noatun (1938) var kollektive, socialrealistiske romaner i stil med Hans Kirks romaner. Specielt Noatun er i slægt med Hans Kirks : Fiskerne, men for Heinesen glider de sociale forhold i baggrunden i forhold til interessen for mennesket, for de forskellige karakterer og deres livsindstilling. Begge romaner fik pæne anmeldelser, men Blæsende Gry blev en skuffelse rent salgsmæssigt og Heinesen kompenserede forlaget med nogle af sine billeder. Noatun solgte derimod rimeligt og Heinesen opnåede efterhånden status som etableret forfatter.
Det egentlige gennembrud kom dog først i slutningen af fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne, hvor han udgav tre romaner : Den sorte gryde (1949), De fortabte spillemænd (1950) og Moder Syvstjerne (1952). Her slår Heinesen igennem med en ny stil, der siden er betegnet som mytisk realisme. Med en overbærende humor med groteske eller burleske træk skildres i et alment mytisk perspektiv med udgangspunkt i det færøske samfund et myldrende liv af sære originaler, livgivende kvinder, livsfjendlige sekteriske bevægelse og kapitalistiske udbyttere og magthavere. Trods det særegne udgangspunkt i det lille færøske samfund er skildringerne almengyldige, som eksempelvis hans skarpe blik for den sekteriske intolerance og livsfjendlighed, som er lige aktuel idag på globalt plan til forståelse af de kræfter, der er på spil i bevægelser som den islamiske fundamentalime.  Omend alt ses i et mytisk perspektiv slipper Heinesen aldrig jordforbindelsen til det konkret realistiske. Det generelt mytiske ses i det konkret virkeliges evige genkomnst.
Skildringen af et barns opvækst, fantasiverden og udforsken af det omgivende univers i Moder Syvstjerne er gjort med en enestående indføling og skildret i en smuk lyrisk stil.
Heinsen fik meget fine anmeldelser for de tre værker. Om De fortabte spillemænd siges det således : "Heinesens nye bog er et artistisk mesterværk af sjældne dimensioner, en kraftpræstation, et vulkanudbrud af poesi og humor, som man ikke længe har set magen til."(Erik Knudsen) og om Moder Syvstjerne : "Som digter er Heinesen aldrig naaet højere end i dette symbolske syn af moder Syvstjerne og hendes enbaarne søn, klædt som det er i det skønneste himmelklæde af henførte ord." (Harald Engberg)
De tre romaner solgte godt og blev trykt i gentagne oplæg og Heinesen kunne fra da af leve af sit forfatterskab.
Heinesen udgav yderligere to romaner : Det gode håb (1964) og Tårnet ved verdens ende (1976). Det gode håb er en dagbogsroman henlagt til 1600-tallets færøerne, hvor humanisten i form af præsten Peter Børresen tager kampen op mod det undertrykkende tyranniske Gabelske styre. Trods svagheder for de våde varer og fristet af det modsatte køn, anfægtelser om sin tro og styrke sejrer humanisten til sidst over det facistiske styre. I Tårnet ved verdens ende kontrasteres alderdommen med barndoms- og ungdomsminder. Romanen har selvbiografiske træk, som dog udfoldes med med fri digterisk fantasi. Barndommen og puberteten skildres i ualmindelig smukke lyriske brudstykker med kortere beskrivelser af erindringsglimtene fra den spæde barndom til længere passager fra den mere bevidste ungdom. Heinesen mestrer som få at leve sig ind i og skildre barnets verden set fra dets eget stade.
Fra halvtredserne udgav Heinesen udover sine romaner syv novellesamlinger: Det fortryllede lys (1957), Gamaliels besættelse (1960), Kur mod onde ånder (1967), Don Juan fra Tranhuset (1970),  Fortællinger fra Thorshavn (1973), Her skal danses (1980) og Laterne Magica (1985) som den sidste. De enkelte samlinger består af en blanding af erindringsfortællinger, fabulerende og mytiske fortællinger. Alle en sproglig nydelse gennemsyret af Heinesens humor og menneskelige visdom.
Heinesen udgav endvidere udover de første fire digtsamlinger yderligere tre digtsamlinger: Den dunkle sol (1936), Hymne og harmsang (1961) og Panorama med regnbue (1972). Disse senere digtsamlinger var mere sociale i deres anliggende og formen mere fri.
Nævnes skal også Heinesens biografi om Jørgen-Frantz Jacobsen : Det dyrebare liv, som skildrer Jørgen-Frantz Jacobsens heroiske kamp mod tuberkulosen, hans ukuelige livsvilje og livsglæde uden beklagelser over sin hårde skæbne selv i de sværeste stunder.
Heinesen har udover ovennævnte skrevet et stort antal artikler, anmeldelser, biografier mv. i aviser, tidsskrifter og antologier.
Der er skrevet en række bøger og artikler om Heinesens værker, et stort antal specialer samt to Ph.d. afhandlinger. En oversigt kan fåes ved søgning i bibliografien. Flere af de væsentligste analyser er omtalt her på sitet under Resume artikler og der er nedenstående givet en kort omtale af de seneste udgivelser. Under Citater anmeldelser er gengivet et udpluk fra anmeldelserne af Heinesens værker

Mytisk realisme

Heinesens forfatterskab er ofte blevet karakteriseret som kosmisk eller mytisk og flere har karakteriseret det som mytisk realisme. En myte er en historie om oprindelse, men selv anonym uden præcis oprindelsestidspunkt (uden for historisk tid). Myten forklarer på grundlag af historier om guder og overnaturlige væsener, hvorfor verden er som den er og legitimerer samfundets skikke og regler. I den mytiske verden gentager mennesket myten, lever myten, altså et tidløst cyklisk livsforløb modsat den moderne kulturs syn på menneskets livsforløb som en del af et fremadskridende historisk tidsforløb. Det er også væsentligt at fremhæve, at myten anlægger et monistisk helhedssyn, hvor verden forklares og får mening ud fra centrale modsætninger som liv og død og godt og ondt, mens den moderne kultur tenderer mod et mere dualistisk enten-eller syn på tilværelsen med en skarp skelnen mellem liv og død, godt og ondt, fornuft og følelse. For en nærmere diskussion af myten henvises til essayet: Mytisk realisme

Heinesen genskaber de gamle myter men uden overnaturlige kræfter. Hos Heinesen forbindes det mytiske altid med det konkret jordisk realistiske. Det generelt mytiske ses i det konkret virkelige evigt genkomne. F.eks. kan Moder Syvstjerne ses som et moderne sidestykke og modstykke til det nye testamente. En genfortolkning af biblen, en alternativ skabelsesmyte.

Det mytiske karaktertræk ved Heinesens forfatterskab diskuteres i de fleste af de senere års større analyser af forfatterskabet.

Bergur Hansen kalder sin Ph.d.-afhandling om forfatterskabet: At genfortrylle verden, og viser her, hvorledes Heinesen genfortolker myten inden for en moderne forståelsesverden med anvendelse af symbol, metafor og mundtlig fortælleteknik.

Hanne Flohr Sørensen påviser i sin Ph.d.-afhandling: Barnet, digteren og eventyret, at Heinesens grundopfattelse er mytisk i sit syn på nødvendigheden af komplementaritet mellem følelse og erkendelse, mellem det irrationelle romantiske og det rationelle frem for den eksisterende konflikt, der ligger i det moderne individuelle, dualistiske livssyn. Hanne Flohr Sørensen viser hvorledes Heinesens fortællinger trækker på erindringen om barnets forsøg på at komme til forståelse med verden gennem sin leg og sin mytologiske fantasi, ligesom Heinesen i sine mytologiske fortællinger søger at skabe sammenhæng og mening ud af livets tilfældigheder.
I Annette Krøjgaards speciale om Det gode håb med titlen Mellem myte og realisme - …, viser hun hvorledes Heinesen afmytologiserer det gammeltestamentlige livssyn til fordel for et universelt verdsligt humanistisk helhedssyn.

Flere analytikere (Lillian Munk Dahlgren, Hanne Flohr Sørensen, Annette Krøjgaard og Jogvan Isaksen) påviser, at Heinesen i sine fortællinger benytter sig af virkemidler fra den mundtlige fortælletradition som gentagelser, typekarakterer og memorable tilnavne, hvilket er med til at forlene fortællingerne med et mytisk skær med almengyldige livserfaringer, som påpeget af Walter Benjamin i essayet: Fortælleren.

Nyere udgivelser


William Heinesen - De fortabte spillemænd, MP3 Lydbog, Viatone, Marts 2010

Indtalt af Jens Albinus, som er uddannet skuespiller og kendt fra store roller på teatre, film og i Tv-serier som Bryggeren, Krøniken og Ørnen, hvor han havde hovedrollen. Han har de senere år indtalt flere lydbøger med stor anmelderros, bl.a. klassikere som Herman Bang - Ved vejen og Martin A. Hansen - Løgneren samt nyere romaner af Ib Michael og Siri Hustvedt.

Køb den fysiske lydbog hos Bechs Forlag - Viatone til 189 kr frit leveret eller download den til cirka 140 kr hos f.eks. ennybog.dk eller lytenbog.dk.

Større udgivelser i de senere år om Heinesen og hans værker  


Anne-Kari Skarðhamar - Fyrvokteren ved verdens ende og hans laterna magica,  Unipub forl., 2005

Omtale fra forlaget : Humor, fantasi og håp er nøkkelord for forståelsen av William Heinesens diktning. Store deler av hans fortellinger er formidlet gjennom et dobbelt blikk: Den voksnes fiksjonalisering av barnets erfaringer. Den fiktive virkeligheten er som lysbilder sett gjennom en laterna magica som fanger inn erfaringer “dybt nede i erindringens blå slugter”. I ti artikler belyses noen sider ved Heinesens romaner, noveller og lyrikk. Innledningen gir en oversikt over forfatterskapet, de øvrige artiklene behandler erindring og fiksjon, barndom og livsfølelse, religion og religiøsitet, mytiske motiver, noveller med balladereferanser og fortellinger med utgangspunkt i færøyske sagn.

Anmeldt i Aftenposten (Norge) 25-07-05 af Knut Ødegård



Jógvan Isaksen - Mellem middelalder og modernitet. Omkring William Heinesens prosa, Amaldus, 2004

I Mellem middelalder og modernitet gennemgår lektor Jógvan Isaksen forfatterskabets prosa fra den første roman "Blæsende Gry" 1934 til den sidste novellesamling "Laterna Magica" 1985 med henblik på at afdække hovedtemaerne i William Heinesens prosa : "Det er min påstand, at han i sit forfatterskab bestræber sig på at forbinde den middelalderlige erfaring om døden som livets uadskillige følgesvend med en moderne bevidsthed om menneskets udsathed og fremmedgjorthed. At han med sin digtning - og en normbrydende humor - forsøger at rydde mennesket en solid plads i livet ved at påvise tilværelsens indlysende komplementaritet."
I gennemgangen af værkerne giver Isaksen den hidtil mest omfattende og detaljerede redegørelse for Heinesens brug af navnesymbolik og referencer til egne og andre værker

Anmeldelse : Torben Brostrøm i Information 2004-10-19 s 8



Bergur Hansen - At genfortrylle verden. En hermeneutisk-fænomenologisk undersøgelse af tab og genvindelse i William Heinesens senprosa, Ph.d.-afhandling, Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet, Oktober 2003

Afhandlingen omhandler Heinesens senere prosa 'det mytisk fabulerende forfatterskab' fra perioden 1950-85 med særlig vægt på temaet om tab og genvindelse af mytologi (opfattet som en helhedstolkning, hvor verden forklares og får mening ud fra centrale modsætninger som liv og død. Analyserne beskæftiger sig med Heinesens brug af myten og det påvises, hvorledes symbol, metafor og fortælling anvendes som tre forskellige procedurer til genfortolkning af myten inden for en moderne forståelsesramme og "kaster nyt lys over Heinesen som en realist med modernistiske træk".
Det påvises hvorledes Heinesen "anvender erindringen som metode i sit narrative forsøg på at holde det modernistiske og det moderne menings-, sprog- og erfaringstab på afstand. Poesien er den forløsende meningsgarant."
Afhandlingen indeholder endvidere et appendix med en gennemgang af forskningshistorien i Heinesens mytisk-fabulerende forfatterskab